Et år siden Utøya

 I dag er det et år siden massakren på Utøya. En dag hvor mange i Norge blev påvirket, hvad enten det var et familiemedlem en ven, en bekendt eller en partifælle.
Selvom jeg ikke var på Utøya, eller mistede nogen, rører det mig stadig dybt, jeg kan få tårer i øjnene når jeg tænker på det.
Måske fordi jeg selv kan sætte mig ind i det. Jeg er jo selv aktiv i ungdomspolitik. Tanken om at hvis de skete på vores sommerlejr, hvilken smerte jeg så ville føle inden i. Selvom folk jeg måske ikke kender specielt godt blev myrdet gør alligevel ondt, måske har jeg været i debat med dem, måske har jeg snakket med dem en enkelt gang, eller måske var det nogen jeg kendte virkelig godt.
Men samtidig vil jeg også sende mine tanker til demokratiet. Alle skal have ret til at ytre sig med sprog, man kan være uenig med dem, men det eneste man kan gøre er at svare igen og på den måde debattere det. Vold eller drab er IKKE en del af demokratiets spilleregler, og at ytre sig med vold er det mest lave man kan komme i politik.
Breivik fortjener ikke omtale, det er det han vil have, det var hans mål!, lad ham gå i glemme bogen, og på den måde lade familierne komme videre. Lad retsagen blive det endelige punktum i denne tragiske sag!
Mine tanker er med dem der har mistet, hvad enten det er en bekendt, en ven, et familie medlem eller en partifælle.
.